Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

SFO

Vi lægger vægt på, at børnene har mulighed for at kunne udvikle deres kreativitet, selvstændighed og personlige udvikling. Der skal være plads til, at barnet efter en lang skoledag også har mulighed for fordybelse, være sig selv, selv kunne finde på, at frit kunne melde sig til en aktivitet. 

Vores pædagogiske profil understøtter det legende såvel udendørs som indendørs og ikke mindst vores grønne, aktive skoleprofil. Det afspejles i de aktiviteter, som vi tilbyder. For at der gives plads til at kunne vælge fra og selv finde på, tilbyder vi faste aktiviteter mandag – torsdag. Børnene kan som hovedregel frit vælge, om de vil deltage i dagens aktiviteter, vi tilbyder. Enkelte aktivitetstilbud vil kræve en forhåndstilmelding af forældre. Vi griber også de muligheder, som opstår, når børnene selv kommer med forslag til aktiviteter.

Skolefritidsordningens virksomhed hviler på Stouby Skole og SFO´s kerneværdier om fællesskab, tryghed, hjælpsomhed og respekt. I alt, hvad vi gør, er vores kerneværdier med os. Vi ser, at tryghed er en forudsætning for at trives. Vi ser, at hjælpsomhed med en god omgangstone gør, at vi oplever, at vi sammen kan mere og at vi alle har værdi. Vi ser, at respekt handler om at passe ikke kun på ting, men også på hinanden, at give hinanden plads og frihed til at være den, man er.  Ligeledes bygger skolefritidsordningens virksomhed på en aktiv brug af naturen, da vi er en grøn skole og SFO, og sammen lærer vi om naturen, og hvordan vi passer på den.